De bedste stole til sundhedssektoren

Kvindelig læge sidder på InCharge stol.

Vi tænker på dig
og dit velvære

så du kan have fokus på dit arbejde

Ergonomiske stole til sundhedssektoren

Classic

Classic stolen har gennem de sidste 35 år hjulpet rigtig mange mennesker til en bedre hverdag, med en sund og aktiv siddestilling.

De bløde og letløbende hjul, gør det desuden nemt for dig at bevæge dig rundt.

Classic stolen vil være et naturligt valg for dig, der ønsker et ergonomisk værktøj, der kan danne grundlag for et sundt og aktivt arbejdsmiljø.

Se Classic kollektionen
InCharge

InCharge stolen, er en revolution inden for ergonomiske arbejdsstole. Med udgangspunkt i kroppens behov for at være i bevægelse, har Nanna Ditzel designet denne elegant og funktionel arbejdsstol.

Stolen vejer det halve af, hvad en normal stol vejer og fylder ikke ret meget. Den vil derfor være det perfekte valg af arbejdsstol, hvis du arbejder inden for sundhedsvæsenet.

Se InCharge kollektionen
ReForm

ReForm har et strømlinet og elegant udtryk. En ergonomisk stol, med en funktionel og understøttende funktion. Den er designet til at give dig en den bedste siddestilling, hvor du kan forebygge arbejdsskader som smerter i lænd, nakke og ryg, som kan opstå i forbindelse med udfordrende arbejdsstillinger.

Stolen er designet af Anders Peter Jensen.

Se ReForm kollektionen

Her er fordelene ved at sidde på en ergonomisk klinikstol:

  • Du undgår spændinger i hoved, nakke og skuldre
  • Din rygsøjle holder S-formen
  • Sædet giver dig en optimal siddeposition
  • Du holder en naturlig balance i kroppen
  • Du får fri bevægelighed for ryg, arme og ben
  • Dit blodomløb forbedres, da blodet kan løbe uhindret rundt i kroppen

Tillægsfunktioner til vores stole

Nedenfor er stolene kategoriseret indenfor deres funktioner.

Vi har designet disse funktioner for at give dig de bedste muligheder for at sidde ergonomisk korrekt, så du undgår sygedage grundet muskel- og ledsmerter.

InCharge klinikstol med fodbetjening - en god stol hvis du arbejder i et sterilt miljø
Fodbetjening til din stol

Med denne funktion kan du højderegulere stolen med fødderne. Det kan være en stor fordel, når du arbejder i et sterilt miljø, og har brug for at hæve eller sænke din siddehøjde uden brug af hænderne.

Alle stole med fodbetjening
Flex funktion til din stol

Den unikke fleksfunktionen støtte dig i de yderligtgående arbejdsstillinger når du sidder bøjet over en patient. Sædet kan vippe 11° i alle retninger og giver dig derfor den bedste arbejdsfrihed.

Alle stole med Flex i sædet
Gribebøjle til din stol

Gribebøjlen forvekles ofte med et ryglæn, men det er det ikke, det er et elegant håndtag, som gør det let for dig at flytte stolen, uden du skal bukke dig.

Alle stole med gribebøjle
Vores standard stole

Alle vores ergonomiske arbejdsstole er udviklet med tanke på at give dig den bedste siddekomfort og støtte i de belastende siddestillinger, så du har mulighed for at forebygge de arbejdsskader, som kan opstå på grund af belastende arbejdsstillinger.

Standard stole
Sygeplejerske sidder på en InCharge stol. En ergonomisk stol, der giver en optimal støtte når du har udfordrende siddestillinger i forbindelse med dit arbejde på hospitalet.

Hvorfor bør du vælge en ergonomisk stol?

Vores ergonomisk stole gør det nemt for dig at bevæge dig rundt om din patient.

Stolen er designet, så du har god plads til dine ben og fødder, og får en optimal arbejdsposition tæt på patienten.

Desuden giver det ergonomisk formede sæde en god støtte i de udfordrende siddestillinger, der ofte er forbundet med arbejdet på hospitalet.

Alle klinikstolene er betrukket med kunstskind, der er nemt at holde rent, og som er godkendt af OUH.

Vi levere stole til hospitaler i hele Danmark

Hvorfor skal en Dynamostol være dit første valg når du arbejder inden for sundhedssektoren?

Siden 1984 har vi udviklet ergonomiske stole til mennersker, der arbejder indenfor de erhverv, hvor deres krop dagligt udsættes for hårde og tunge belastninger. Specielt inden for sundhedssektoren har vi set at vrid i kroppen og belastende siddestillinger, kan medføre langvarige muskel- og ledsmerter, som kan udløse langtidssygemeldinger.

Den aktive ergonomiske sadelstol

Når du arbejder inden for sundhedssektoren, skal du præstere med både krop og sind. Det er velkendt at arbejdsmængden er alt for stort og tidspresset for højt. Kroppen og hovedet bliver udsat for maksimalt pres, og er der ingen som kan holde til i længden. Med vores stole forsøger vi at aflaste i de situationer, hvor arbejdet kan udføres siddende. For mange af vores kunder åbner der sig en helt ny verden når de prøver en stol. De har været vant til at sidde på traditionelle stole hvor de blev passiviseret og fastlåst af ryglæn, armlæn og en alt for lav siddehøjde.

Vi mener, at kun den bedste stol er god nok til dig, der arbejder inden for sundhedsvæsenet. Du har brug for en stol, der giver dig fri bevægelighed, så du kan holde dit fokus på dit arbejde med patienterne.

Ergonomiske stole med hjul, giver den perfekt balance i besværlige arbejdssituationer. Hjulene gør, at du nemt kan navigere stolen rundt uden at bruge unødig kræfter - du får en følelse af lethed, og det har været en øjenåbner for mange af dem, der har prøvet stolen.

Tanken om at være aktiv, har hele livet været vigtigt for vores grundlægger, Claus Lundsgaard, og derfor er det aktive en naturlig del af produkt-filosofien. En stol med hjul, hvor du er i perfekt balance, giver dig følelsen af næsten at svæve over gulvet. Det er en øjenåbner der fortsat hjælper tusinder af brugere hver dag.

Du skal vælge vores stole fordi:

Den tager udgangspunkt i dine behov i forhold til besværlige arbejdsstillinger. En ergonomisk stol er kendetegnet ved nogle simple logiske karakteristika:

• Ergonomisk møder du et optimalt arbejdsredskab.
• Stolen er behagelig og giver dig mulighed for at være fysisk aktiv
• Det særlige design gør at stolen er let at håndterer og bevæge sig rundt på.
• Hjulene på stolen hjælper til, at du kan få en dynamisk bevægelse.

Hvorfor vælge en ergonomisk stol?

Fordi det giver dig mulighed for at udføre dit arbejde uden at gå på kompromis med din egen sundhed. Vores ergonomiske stol følger og støtter dig i de udfordrende siddestillinger, som du kan have i forbindelse med dit arbejde.

Bygget på erfaring

I 1984 formgav Claus Lundsgaard en arbejdsstol, med tanke på at revolutionere måden vi sidder på. Gennem en længere periode havde han døjet med uforklarlige smerter i ryggen. Hans kiropraktor foreslog ham at lægge sig på sofaen, indtil det ikke gjorde ondt mere. Men for en aktiv mand som Claus var det ikke en mulighed. På daværende tidspunkt havde han et stillesiddende arbejde som økonomiansvarlig i en stor virksomhed, og brugte rigtig mange timer på sin kontorstol ved skrivebordet.

Claus begyndte at observere hvornår smerterne var stærkest. Det var de efter en lang dag på kontoret. Det var ikke i weekenderne hvor han var aktiv og i bevægelse. Således opstod tankerne om en dynamisk og aktiv siddestilling. Claus ville udvikle en ergonomisk kontorstol som han kunne holde ud at sidde på en hel dag og samtidig være frisk i hovedet og føle sig fysisk aktiv.

Claus tog udgangspunkt i rytterstillingen - rytteren der kunne sidde på sin hest en hel dag uden at få smerter i ryggen. Han startede med at fjerne ryglæn og armlænene - de var overflødige. Hos isenkræmmeren købte han en klump ler og formede sædet efter et bækken. Han forestillede sig at løsningen skulle findes i kroppens anatomi - at hans opgave bestod i at formgive en stol der ville hjælpe kroppen til en perfekt og naturlig siddestilling.

Design og ergonomi en selvfølgelighed!

For os er godt design et bevis på, at vi har tænkt os om i tilblivelsen af vores produkter. Derfor har vi allieret os med nogle af verdens dygtigste formgivere.

Nanna Ditzel udformede i slutningen af 90'erne Dynamostol InCharge, her forende den verdenskendte møbelarkitekt, ergonomi og design i et tidløst formudtryk der aldrig bliver forældet.

Anders P. Jensen, der har en fortid som designer hos B&O, Heka-Dental og Samsung, fik i 2016 stillet opgaven ,at opdaterer Classic stolen til en mere tidssvarende stol. Det blev til Dynamostol ReForm, der på forbilledlig vis videreføre traditionen for aktiv siddestilling forenet i smukt og funktionelt design.