
ReForm Flex
Produkt beskrivelse
Flex-funktionen gør ReForm Flex en blandt de mest avancerede ergonomiske arbejdsstole på markedet. Det fleksible sæde kan vippe 11° i alle retninger, hvilket aktiverer din core, forbedrer balancen og skaber en naturlig aktiv siddestilling — helt automatisk.
Stolen følger dine bevægelser og holder kroppen i gang, selv når du sidder stille. Det gør den særligt effektiv, hvis du ofte mærker spændinger i ryg, nakke, skuldre eller hofter ved stillesiddende arbejde.
Aktiv siddestilling – stærkere ryg, bedre holdning
Det dynamiske sæde giver små, naturlige bevægelser, der minder om at sidde på en pilatesbold, men med en stabil støtte, der ikke triller væk. Mange oplever en kort tilvænningsperiode, men efter få dage mærker de:
-
en stærkere og mere stabil core
-
bedre balance og kropskontrol
-
mindre træthed i ryg og lænd
-
færre spændinger efter en lang arbejdsdag
Det fleksible sæde hjælper dig også i yderpositioner, hvor traditionelle stole begrænser dig, eksempelvis når du skal tæt på patienten eller ved mange skiftende arbejdsstillinger.
Perfekt til alle typer siddende arbejde
ReForm Flex er udviklet til arbejdspladser, hvor kroppen belastes af gentagne bevægelser og statiske positioner, som:
-
tandklinikker
-
hospitaler
-
laboratorier
-
behandlerrum
-
dyreklinikker
Stolen gør det nemt for dig at arbejde dynamisk og variere dine stillinger i løbet af dagen. Variation er nøglen til en sund ryg og bedre ergonomi, og netop her skiller flex-funktionen sig ud.
Let at justere – passer til mange brugere
ReForm Flex har trinløs højderegulering, så du hurtigt kan tilpasse stolen til præcis den siddehøjde, du har brug for. Det gør den oplagt i miljøer, hvor flere deler stol, og hvor der er behov for hurtig tilpasning.
En del af en større ergonomisk serie
ReForm-serien er skabt til professionelle, der ønsker en enkel og elegant stol med god ergonomi. Serien rummer modeller til forskellige behov:
-
ReForm Fodbetjent – til klinikker med høje hygiejnekrav
-
ReForm Office – til kontor og hjemmearbejdsplads
-
ReForm Flex – til dig der ønsker ekstra bevægelse og core-aktivering
Du kan se alle ReForm-stole og få hjælp til at vælge den rigtige model.
Hvordan adskiller Dynamostole sig fra andre sadelstole?
Selvom vores stole ofte betragtes som sadelstole, adskiller de sig markant fra klassiske hestesadel-formede modeller.
Andre sadelstole er designet efter en hests anatomi, hvilket betyder udadroterede hofter, låste ben og risiko for at overstrække ryggen.
Dynamostol gør det modsatte.
Vores sæder er formet efter et menneskebækken. Derfor får du:
-
en naturlig oprejst holdning
-
ingen pres på hofterne
-
friere bevægelse
-
aktiv støtte uden at låse kroppen
-
bedre balance og færre smerter
Som vores grundlægger Claus Lundsgaard siger:
“Kroppen er ikke skabt til at sidde stille. Den visner, hvis du ikke bevæger den.”
Derfor er vores stole designet til at du let kan bevæge dig rundt på og med stolen.
Har du spørgsmål til produktet?
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis der er noget du er i tvivl om, eller hvis du har spørgsmål til produktet.
Send en mail til:
info@dynamostol.dk
Ring til:
+45 4675 0970
Vi har åben alle hverdage fra kl. 9.00 til kl. 16.00.
Prøv stolen gratis i 14 dage
Vi har erfaring med, at en ergonomisk arbejdsstol først viser sit værd, når du sidder på den i dit eget arbejdsmiljø. Derfor tilbyder vi altid 14 dages gratis prøveperiode.
Vælg den stol, der matcher dine behov – uanset om du ønsker en model til kontoret, klinikken eller hjemmearbejdspladsen. Læg stolen i kurven, og vælg “Prøv gratis” ved betaling. I prøveperioden kan du mærke, hvordan den aktive siddestilling styrker din ryg, aflaster nakke og skuldre og giver mere energi i hverdagen.
Er stolen ikke det rette match? Så henter vi den helt gratis – uden bøvl og uden skjulte gebyrer.
Med Dynamostol får du tryghed, kvalitet og den perfekte støtte til et sundere og mere effektivt arbejdsliv.
Læs mere om Prøv gratis her.
Materialeguide
ULD - Hallingdal 65, er et uld materiale designet af Nanna Ditzel. Det indeholder 70% uld og 30% viskose. Vi har valgt denne uld, da det er et meget slidstærkt materiale, der passer perfekt til vores stole, og som vi kan anbefale til både den private og offentlige sektor.
Hallingdal 65 er EU Ecolabel, Greenguard Gold, HPD og EPD certificeret.
Betrækket kan vaskes på uld program i maskinen, men skal trækkes i form efter vask og lægges til tørre på et håndklæde, dog kan de fleste pletter kan nemt fjernes med en god sæbe og en opvredet klud.
KUNSTSKIND - Compound, er det kunstskindsmateriale, der anbefales til de erhverv, hvor hygiejnen er højt prioriteret. Det er fremstillet af 100% polyuretan. Det er “Greenguard and Greenguard Gold” certificeret og fri for Ftalater. Det er det fortrukne betræk inden for dental og hospital.
Betrækket kan nemt rengøres med vandbaseret rensemiddel eller en tur i vaskemaskinen ved 60°.
MIKROFIBER - Comfort+, er et blødt og behageligt mikrofiber materiale, der minder lidt om ruskind. Det indeholder 88% polyester og 12% polyuretan. Dette betræk kan anbefales til alle erhverv også til hjemmet. Comfort+ er Oeko-Tex certificeret da det indholdet 37% genanvendte fibre.
Betrækket kan vaskes ved 60° i maskinen, med en krympning på 2%, dog kan de fleste pletter kan nemt fjernes med sæbe og en opvredet klud.
LÆDER - Victory læder, er et naturligt, blødt og robust materiale, som vi kan anbefale til både den private og offentlige sektor.
Læder er nemt at rengøre hvis du følger denne anvisning: Brug en 1/2 deciliter sæbe flager til en liter vand. Pisk sæbeflagerne i varmt vand. Når vandet bliver stuetemperatur, skal skummet påføres med en blød klud. Brug kun skummet og undgå blødgøring af læderet. Når læderet er tørt, poleres det med en blød, tør bomuldsklud.
Betrækket kan vaskes i vaskemaskinen. Ved 40° kryber det max 2,5% og ved 60° kryber det max. 4,5%. Vi anbefaler at betrækket hænges til tørre efter vask, det må ikke puttes i tørretumbleren.
Små pletter kan nemt fjernes med en opvredet klud med lidt sæbe på.
Størrelses guide
I tabellen nedenfor kan du se, hvilken siddehøjde vi anbefaler baseret på din højde:
| Kvinder | Mænd |
| Under 162 cm - Lav stol | Under 170 cm - Lav stol |
| 160 - 173 cm - Medium stol | 168 - 183 cm - Medium stol |
| Over 170 cm - Høj stol | Over 180 cm - Høj stol |
Sådan måler du siddehøjden
For at måle siddehøjden korrekt skal du placere et målebånd på bagsiden af sædet og måle ned til gulvet. Vores stole fås i forskellige højder, så du kan finde den, der passer bedst til dig og dit arbejde.
Stole uden Flex i sædet:
- X-Lav: 35 – 43 cm (til arbejde i børnehøjde)
- Lav: 42 – 58 cm
- Medium: 48 – 68 cm
- Høj: 55 – 80 cm
Stole med Flex i sædet:
- Lav: 46 – 62 cm
- Medium: 52 – 72 cm
- Høj: 59 – 84 cm
Sådan vælger du den rigtige højde
Din ideelle siddehøjde afhænger af din kropshøjde og din arbejdsstilling. Som tommelfingerregel anbefaler vi en medium højde, hvis du fx er kvinde og måler omkring 168 cm.
Men der kan være undtagelser. Arbejder du f.eks. på en tandklinik eller et sted, hvor du sidder i en bestemt højde i forhold til patienter eller arbejdsstationer, bør du vælge en stol, der matcher din arbejdsstilling – ikke kun din højde.
Er du i tvivl om, hvilken stol der passer bedst til dig? Så kontakt os på tel.: 4675 0970 eller skriv til os på info@dynamostol.dk. – vi hjælper dig gerne!
Vigtige overvejelser
- Husk at tage dit arbejdsmiljø i betragtning, når du vælger stolens højde.
- Alle vores stole er højdejusterbare, så du kan tilpasse dem præcist til dine behov.
- På en ergonomisk arbejdsstol bør du sidde lidt højere end på en almindelig stol. Det skaber en mere åben vinkel ved hofter og knæ, hvilket sikrer en bedre ergonomisk arbejdsstilling og reducerer belastning på kroppen.

ReForm Flex
Philip Lundsgaard
Ekspert i stole der giver en aktiv siddestilling.
Fordele
- Bevægelse i sædet forebygger stivhed og spændinger.
- Understøtter ergonomisk variation og mikrobevægelse i hverdagen.
- Fremmer balance, styrke og sund kropsposition i ét.
Ulemper
- Det bevægelige sæde kræver tilvænning og balance.
- Kan give ømhed i starten da du bruger nogle andre muskler.
