Laboratorie
Ergonomiske stole, som du kan vælge til laboratoriet

Derfor skal du vælge en ergonomisk stol i laboratoriet
Når præcision er en del af dit arbejde, skal din stol give dig ro i kroppen og frihed til at fokusere. En ergonomisk laboratoriestol hjælper dig med at:
- Undgå spændinger i hoved, nakke og skuldre
- Bevare rygsøjlens naturlige og sunde S-form
- Sidde i en oprejst og balanceret stilling – helt automatisk
- Bevæge dig frit, så ryg, arme og ben ikke låses fast
- Fremme blodcirkulationen, så kroppen holdes frisk og energifyldt
- Få støtte, uden at føle dig fastlåst
Med vores stole får du ikke bare en stol - du får et redskab, der gør din arbejdsdag lettere, sundere og mere bevægelig.
Funktioner, der gør en forskel for din krop og din arbejdsdag
Vores ergonomiske stole fås med forskellige tillægsfunktioner, som hver især er udviklet med ét formål, at støtte dig i en hverdag, hvor kroppen er dit vigtigste arbejdsredskab.
Herunder kan du se stolene opdelt efter funktioner, så du nemt kan finde den løsning, der passer bedst til dine behov. Uanset om du sidder længe ad gangen, arbejder i foroverbøjede stillinger eller skifter arbejdsposition ofte, hjælper vores stole dig med at bevare en sund, aktiv siddestilling, og forebygger smerter i muskler og led.
Ergonomiske laboratoriestole
Er du laborant og mangler en ny laboratoriestol? Så har vi den helt rette løsning til dig hos Dynamostol, hvor vi sælger ergonomiske laboratoriestole, du skal prøve.
Som laborant tilbringer du mange timer i koncentreret arbejde, hvor fokus og præcision er afgørende. Lange arbejdsdage på en traditionel stol kan være en udfordring. Mange oplever, at kanten af stolen trykker mod lårene og hæmmer blodcirkulationen – og det mærkes i kroppen. Resultatet er ofte trætte ben, spændinger og en koncentration, der daler i løbet af dagen.
Med en laboratoriestol fra Dynamostol kan du gøre op med disse problemer, da vores laboratoriestole er ergonomisk gode for kroppen, opfordrer til en aktiv siddestilling og er lette at bevæge sig rundt på.
Arbejdsstole udviklet specifikt til laboranter
Vores laboratoriestole er ikke bare behagelige at sidde på – de styrker faktisk kroppen, mens du arbejder. Stolens design inviterer til naturlig bevægelse, hvilket fremmer blodcirkulationen og hjælper dig med at holde fokus hele dagen. Samtidig støtter den kroppen i en sund siddestilling, der forebygger belastninger i lænd, nakke og ryg – udfordringer, som mange kender fra stillesiddende eller ensidigt arbejde i laboratoriet.
Se vores store udvalg af laboratoriestole
Vi har et fint sortiment af laboratoriestole, hvorfor vi uden tvivl har netop den laboratoriestol, du leder efter.
Vores tre grundmodeller er:
- InCharge
- ReForm
- Classic
InCharge
InCharge er udviklet med fokus på kroppens behov for bevægelse og anses som en banebrydende stol inden for aktiv siddestilling. Takket være sit lette design kan du bevæge dig frit og ubesværet – i modsætning til tunge og upraktiske kontorstole. Stolens formål er at gøre det nemt at flytte sig, uanset arbejdsopgaven, samtidig med at du får optimal støtte – selv i de yderste arbejdspositioner.
ReForm
ReForm er ligeledes en ergonomisk og elegant arbejdsstol, der har en funktionel og støttende funktion. Stolen er designet til at give dig en sund siddestilling, som kan forebygge arbejdsskader i lænd, nakke og ryg, der kan opstå i forbindelse med udfordrende arbejdsstillinger. Derudover er stolen nem at indstille, hvorfor den egner sig til et miljø, hvor den skal bruges af mange.
Classic
Classic er vores første model og har gennem 35 år hjulpet mange mennesker til en hverdag uden smerter i lænd, ryg og nakke. Classic er ligeledes en ergonomisk stol, som du frit kan bevæge dig rundt på, og som danner grundlag for et sundt og aktivt arbejdsmiljø.
Laboratoriestolene kan både fås med gribebøjle - uden gribebøjle og fodbetjening. Du kan vælge lige den stol, der passer til dig og opfylder dine behov.
Du er altid velkommen til at få stole på prøve i dit arbejdsmiljø. I 14 dage kan du have stolen hos dig og mærke efter, om det er noget for dig at sidde aktivt, hvis ikke - henter vi den igen kvit og frit.







