Plejesektoren
Ergonomiske stole som du kan vælge mellem inden for plejesektoren

Derfor er vores stole ideelle i plejesektoren:
- Giver optimal støtte i de belastende arbejdsstillinger, du ofte står i
- Let og smidig at manøvrere – du kan nemt bevæge dig rundt i rummet
- Nem at indstille, så alle kan bruge den – uanset højde eller opgave
- Ideel i situationer hvor du:
- Hjælper med strømper og sko
- Deltager i spisesituationer
- Varetager personlig pleje og badesituationer
- Nem at rengøre – klar til brug igen på ingen tid

Fordelene ved at vælge en ergonomisk stol
Når du sidder på en ergonomisk stol, giver du kroppen de bedste betingelser for at arbejde sundt og naturligt. Her er nogle af de vigtigste fordele:
- Du forebygger spændinger i hoved, nakke og skuldre
- Din rygsøjle bevarer sin naturlige S-form
- Sædet støtter dig i en ergonomisk og stabil siddeposition
- Du opretholder en naturlig balance i hele kroppen
- Du får fri bevægelighed i ryg, arme og ben
- Dit blodomløb forbedres, fordi kroppen ikke bliver klemt
Har din arbejdsplads gode ergonomiske forhold?
At arbejde som plejer under gode ergonomiske forhold betyder, at være på en arbejdsplads, der har fokus på at reducere risikoen for arbejdsrelaterede skader og sygdomme. Det kan have en stor indvirkning på både plejernes sundhed og trivsel og på plejehjemmets generelle effektivitet og produktivitet.
Når du som plejer arbejder under gode ergonomiske forhold, vil du opleve en reduktion i risikoen af arbejdsrelaterede skader og sygdomme, såsom rygsmerter, muskelspændinger og overbelastningsskader. Det skyldes, at arbejdsstationer og arbejdsredskaber vil være designet til at minimere belastninger på kroppen og samtidig maksimere komfort og bevægelsesfrihed.
Ergonomiske hjælpemidler
Eksempler på ergonomiske forbedringer, som kan have en stor indvirkning på din og dine kollegaers sundhed og trivsel, er brugen af højdejusterbare senge, løfte- og transferudstyr og generelt gode ergonomiske hjælpemidler. Ved at justere højden på sengen kan I undgå at bøje eller strække jer for at hjælpe en beboer i eller ud af sengen. En løfte kran vil være en yderlig hjælp til de ældre, som ikke ved egen hjælp kan komme ud af sengen. Det vil reducere risikoen for rygsmerter og muskelspændinger og gøre Jeres arbejde mere effektivt. Desuden vil en god ergonomisk arbejdsstol, hjælpe jer med at styrke balancen i udfordrende arbejdssituationer. Det vil være en hjælp i forbindelse med spisesituationer, påklædningssituationer og i badesituationer hvor I vil undgå at belaste ryggen, nakken og skuldrende. Til lave arbejdssituationer anbefaler vi Classic DayCare eller ReForm DayCare da siddehøjden kan komme ned i gulvhøjde. Til arbejde i normalhøjde anbefaler vi stole fra Classic pleje serien, ReForm pleje eller InCharge pleje serien.
Træning og uddannelse i god ergonomi
En anden vigtig faktor i gode ergonomiske arbejdsforhold er træning og uddannelse. Som plejer vil det være rigtig godt at få undervisning i korrekt løfteteknik og få viden om, hvordan du kan reducere risikoen for arbejdsrelaterede skader og sygdomme. Dette kan være en del af den generelle træning, der gives til nye plejer, eller det kan være en regelmæssig opfølgningstræning.
Gode ergonomiske forhold
Plejehjem, der investerer i gode ergonomiske arbejdsforhold, vil opleve en øget produktivitet og effektivitet hos personalet, for det drejer sig ikke kun om at reducere risikoen for skader og sygdomme, det handler lige så meget om, at der vises hensyn og respekt for personalets sundhed og velbefindende - at skabe en mere tilfredsstillende og trivselsmæssig positiv arbejdsplads for personalet. Og mon ikke det også vil få en positiv indvirkning på beboeres velbefindende og i sidste ende hjælpe til plejehjemmets generelle succes og omdømme.
Forslag til forbedring af ergonomien på plejehjemmet
Forbedring af ergonomien på plejehjemmet er vigtigt for at sikre en sund og komfortabel arbejdsplads for plejepersonale og samtidig forbedre livskvaliteten for de ældre, der bor på plejehjemmet.
Her er nogle ideer til ergonomiske tiltag, der kan implementeres på plejehjemmet:
- Justerbare senge: Det er super godt hvis sengene kan justeres i højden og hældning, da det sikre en ergonomisk korrekt arbejdsstilling for plejepersonalet under pleje og omsorg af beboerne.
- Løfte- og transferudstyr: Anvend løfte- og transferudstyr som f.eks. glideplader, liftudstyr, loftlifte og andet for at minimere risikoen for løfteskader hos plejepersonalet, samtidig med at beboerne sikres en tryg og sikker overflytning.
- Ergonomiske hjælpemidler: Vælg gode ergonomiske hjælpemidler og redskaber, som er designet til at minimere belastningen på kroppen. Det kan omfatte ergonomiske arbejdsstole, rengøringsredskaber, høreværn, knæpuder og andre redskaber, der anvendes i plejehjemmet.
- Træning og uddannelse: Plejepersonalet bør trænes i korrekt løfteteknik og ergonomiske arbejdsstillinger for at minimere risikoen for belastningsskader.
Implementering af disse ergonomiske tiltag kan bidrage til at skabe en sund og behagelig arbejdsplads på plejehjemmet, samtidig med at det forbedrer livskvaliteten og trivslen for beboerne og plejepersonalet.