





InCharge Black Office Flex
Produkt beskrivelse
InCharge Black Office Flex har mange af de samme egenskaber som modellen InCharge Black Office. Denne model indeholder dog en unik egenskab, som man ikke umiddelbart kan se. Sædet er fleksibelt og kan vippe 11° i alle retninger. Funktionen tvinger dig til, at sidde med et aktivt opspænd i din core, da den udfordrer din muskulatur og dit balancepunkt.
Det fleksible sæde kan kræve lidt tilvænning, da det er en anderledes måde at sidde på. Det kan sammenlignes lidt med at sidde på en pilatesbold, blot med en fast støtte der ikke triller væk. Når din krop har vænnet sig til at sidde på stolen, kan du fornemme, hvor meget dine stabiliserende og balancerende muskler omkring hele coren skal arbejde for, at opretholde en stærk ryg og en velafbalanceret core. Du vil opleve, at du træner din krop mens du sidder på stolen.
Den oprindelige InCharge stol er designet af Nanna Ditzel i 1993. Den er skabt i et funktionelt og tidløst design til nutidens og fremtidens arbejdspladser med fokus på krop styrke.
Filosofien bag Nanna Ditzels design er bygget med menneskets anatomi i tankerne og er skabt ud fra et princip om, at være aktiv og styrke kroppen gennem en naturlig balance selv om man sidder ned.
InCharge Black Office Flex fylder ikke meget, og passer perfekt ind i ethvert arbejdsmiljø eller hjem hvor design, æstetik og funktionalitet prioriteres højt.
Sædet er formet, så det passer til dit bækken. Du vil fornemme, at du har lettere ved at rette ryggen end på en traditionel kontorstol og i starten vil du måske mærke stolens udformning fortil, som forhindrer dig i at glide ned af stolen, men denne fornemmelse forsvinde, når du har vænnet dig til at sidde på stolen.
Du sidder korrekt, når du har en åben vinkel i dit hofteled, se eventuelt fysioterapeut Bjarke Villadsen fortælle om den aktive siddestilling. Du skal kunne nå jorden med flad fod, men det er en god idé at ændre en smule på højden af stolen i løbet af dagen, da det giver variation i din siddestilling. Stolen har en trinløs højderegulering ved hjælp af en gaspatron, som gør det nemt for dig at indstille sædehøjden til den ønskede højde.
På InCharge Black Office Flex har mulighed for at vælge mellem tre typer betræk: Hallingdal uld fra Kvadrat, Victory skind fra Sørensen og Microfiber fra Gabriel. Du kan læse mere om de forskellige materialer under betræk.
Anvendelsesmuligheder
InCharge Black Office Flex modellen er blandt vores mest populære ergonomiske kontorstole, måske fordi den har mange forskellige anvendelsesmuligheder. InCharge Office Flex passer perfekt til kontor, hjemmekontor, receptionen, på hoteller, kontorfællesskaber m.m.
InCharge Black Office Flex stolen, og dens ergonomiske sæde danner grundlage for en hel serie af ergonomiske arbejdsstole, der hver især er tilpasset specifikke former for siddende arbejde.
Leder du efter en InCharge stol til et specifikt formål, kan vi blandt andet anbefale InCharge Fodbetjent til klinikker, hospitaler og laboratorier. Fåes også med Flex i sædet til dig der har ekstra udfordrende siddestillinger når du arbejder.
InCharge Flex hvis du har brug for en ekstra fleksibel siddestilling.
Desuden kan vi tilbyde InCharge Office, fåes også i en Flex udgave, hvis du ønsker at styrke din krop lidt ekstra, mens du sidder og arbejder.
Du kan se hele udvalget af InCharge stole her eller få hjælp til at finde en stol der passer til netop dit behov her.
Hvordan adskiller Dynamostole sig fra andre sadelstole?
Vores stole går under betegnelsen sadelstole, men det er egentlig en lille smule misvisende.
Vi har taget udgangspunkt i menneskets fysiologi, og har således formet stolesæderne efter et menneskebækken for at opnå en optimal ergonomisk siddestilling. Som vores grundlægger Claus Lundsgaard siger, “er vores krop ikke skabt til at sidde ned”, han siger også, at “kroppen visner, hvis du ikke bevæger den”. Derfor har vi designet en enkel og elegant stol, der tilpasser sig kroppen og samtidig giver plads til at sidde aktivt og bevægeligt.
Andre sadelstole er formet som en hestesadel. Når du sidder på en hest, roterer dine ben ud og du får en opret ryg, hvilket er godt, men ofte overstrækker du ryggen, hvilket ikke er godt. Desuden udadroterer dine hofter, og det vil på sigt give dig smerter i hofteskålen. Du vil også opleve, at dine ben er mere låst, hvorfor du ikke har den samme bevægelsesfrihed.
Har du spørgsmål til produktet?
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis der er noget du er i tvivl om, eller hvis du har spørgsmål til produktet.
Send en mail til:
info@dynamostol.dk
Ring til:
+45 4675 0970
Vi har åben alle hverdage fra kl. 9.00 til kl. 16.00.
Prøv stolen gratis i 14 dage
Vi har erfaring med, at en ergonomisk arbejdsstol først viser sit værd, når du sidder på den i dit eget arbejdsmiljø. Derfor tilbyder vi altid 14 dages gratis prøveperiode.
Vælg den stol, der matcher dine behov – uanset om du ønsker en model til kontoret, klinikken eller hjemmearbejdspladsen. Læg stolen i kurven, og vælg “Prøv gratis” ved betaling. I prøveperioden kan du mærke, hvordan den aktive siddestilling styrker din ryg, aflaster nakke og skuldre og giver mere energi i hverdagen.
Er stolen ikke det rette match? Så henter vi den helt gratis – uden bøvl og uden skjulte gebyrer.
Med Dynamostol får du tryghed, kvalitet og den perfekte støtte til et sundere og mere effektivt arbejdsliv.
Læs mere om Prøv gratis her.
Materialeguide
ULD - Hallingdal 65, er et uld materiale designet af Nanna Ditzel. Det indeholder 70% uld og 30% viskose. Vi har valgt denne uld, da det er et meget slidstærkt materiale, der passer perfekt til vores stole, og som vi kan anbefale til både den private og offentlige sektor.
Hallingdal 65 er EU Ecolabel, Greenguard Gold, HPD og EPD certificeret.
Betrækket kan vaskes på uld program i maskinen, men skal trækkes i form efter vask og lægges til tørre på et håndklæde, dog kan de fleste pletter kan nemt fjernes med en god sæbe og en opvredet klud.
KUNSTSKIND - Compound, er det kunstskindsmateriale, der anbefales til de erhverv, hvor hygiejnen er højt prioriteret. Det er fremstillet af 100% polyuretan. Det er “Greenguard and Greenguard Gold” certificeret og fri for Ftalater. Det er det fortrukne betræk inden for dental og hospital.
Betrækket kan nemt rengøres med vandbaseret rensemiddel eller en tur i vaskemaskinen ved 60°.
MIKROFIBER - Comfort+, er et blødt og behageligt mikrofiber materiale, der minder lidt om ruskind. Det indeholder 88% polyester og 12% polyuretan. Dette betræk kan anbefales til alle erhverv også til hjemmet. Comfort+ er Oeko-Tex certificeret da det indholdet 37% genanvendte fibre.
Betrækket kan vaskes ved 60° i maskinen, med en krympning på 2%, dog kan de fleste pletter kan nemt fjernes med sæbe og en opvredet klud.
LÆDER - Victory læder, er et naturligt, blødt og robust materiale, som vi kan anbefale til både den private og offentlige sektor.
Læder er nemt at rengøre hvis du følger denne anvisning: Brug en 1/2 deciliter sæbe flager til en liter vand. Pisk sæbeflagerne i varmt vand. Når vandet bliver stuetemperatur, skal skummet påføres med en blød klud. Brug kun skummet og undgå blødgøring af læderet. Når læderet er tørt, poleres det med en blød, tør bomuldsklud.
Betrækket kan vaskes i vaskemaskinen. Ved 40° kryber det max 2,5% og ved 60° kryber det max. 4,5%. Vi anbefaler at betrækket hænges til tørre efter vask, det må ikke puttes i tørretumbleren.
Små pletter kan nemt fjernes med en opvredet klud med lidt sæbe på.
Størrelses guide
I tabellen nedenfor kan du se, hvilken siddehøjde vi anbefaler baseret på din højde:
Kvinder | Mænd |
Under 162 cm - Lav stol | Under 170 cm - Lav stol |
160 - 173 cm - Medium stol | 168 - 183 cm - Medium stol |
Over 170 cm - Høj stol | Over 180 cm - Høj stol |
Sådan måler du siddehøjden
For at måle siddehøjden korrekt skal du placere et målebånd på bagsiden af sædet og måle ned til gulvet. Vores stole fås i forskellige højder, så du kan finde den, der passer bedst til dig og dit arbejde.
Stole uden Flex i sædet:
- X-Lav: 35 – 43 cm (til arbejde i børnehøjde)
- Lav: 42 – 58 cm
- Medium: 48 – 68 cm
- Høj: 55 – 80 cm
Stole med Flex i sædet:
- Lav: 46 – 62 cm
- Medium: 52 – 72 cm
- Høj: 59 – 84 cm
Sådan vælger du den rigtige højde
Din ideelle siddehøjde afhænger af din kropshøjde og din arbejdsstilling. Som tommelfingerregel anbefaler vi en medium højde, hvis du fx er kvinde og måler omkring 168 cm.
Men der kan være undtagelser. Arbejder du f.eks. på en tandklinik eller et sted, hvor du sidder i en bestemt højde i forhold til patienter eller arbejdsstationer, bør du vælge en stol, der matcher din arbejdsstilling – ikke kun din højde.
Er du i tvivl om, hvilken stol der passer bedst til dig? Så kontakt os på tel.: 4675 0970 eller skriv til os på info@dynamostol.dk. – vi hjælper dig gerne!
Vigtige overvejelser
- Husk at tage dit arbejdsmiljø i betragtning, når du vælger stolens højde.
- Alle vores stole er højdejusterbare, så du kan tilpasse dem præcist til dine behov.
- På en ergonomisk arbejdsstol bør du sidde lidt højere end på en almindelig stol. Det skaber en mere åben vinkel ved hofter og knæ, hvilket sikrer en bedre ergonomisk arbejdsstilling og reducerer belastning på kroppen.

InCharge Black Office Flex

Philip Lundsgaard
Ekspert i stole der giver en aktiv siddestilling.
Fordele
- Reducerer muskelspændinger, selv efter lang tids brug.
- Fleksibel funktion til en aktiv arbejdsstilling.
- Skaber en sund og naturlig siddestilling, så du får mere energi og overskud.
Ulemper
- Fleksfunktionen kan kræve lidt tid at vænne sig til.
- Er mindre egnet, hvis du ønsker at sidde statisk.