
Classic fodbetjent med gribebøjle
Produkt beskrivelse
Classic fodbetjent med gribebøjle er vores model “Classic” udstyret med gribebøjle og med en smart fodbetjent funktion. Med denne stol får du et virkelig godt arbejdsredskab, hvis du har et arbejde hvor hygiejnestandarden er højt prioriteret.
Med den fodbetjente funktion har du har du mulighed for at højderegulere stolen uden brug af hænder, og det kan være en stor hjælp i sterile miljøer, som f.eks. operationsstuer eller ved tandlæger. Den trinløs fodregulering, gør det nemt og hurtigt for dig at justere den højde, du ønsker. Endvidere er der bløde og letløbende hjul, så du let og uhindret kan bevæge dig rundt.
Gribebøjlen er ikke et ryglæn, men derimod et redskab på stolen. Gribebøjlens funktion er at retningsbestemme stolen, når du skal sætte dig på den eller flytte den rundt.
Modellen Classic fodbetjent med gribebøjle kommer i to forskellige materialer kunstskind og mikrofiber. Vi anbefaler at du vælger kunstskind, hvis du arbejder i et sterilt miljø, da det er mest hygiejnisk og anbefales af de specialister vi samarbejder med. Begge betræk kan tages af og vaskes ved 60° i vaskemaskinen. Du kan læse mere om de to materialer under materialeguide.
Anvendelsesmuligheder
Classic stolen med fodbetjening og gribebøjle er en god og stabil ergonomisk arbejdsstol.
Vi anbefaler, at Classic fodbetjent med gribebøjle anvendes inden for erhverv, hvor der stilles høje krav til hygiejnen, da det er en stor hjælp, at man kan regulere stolehøjden med foden.
Siden 2010 har vi solgt Classic med fodbetjening og gribebøjle til den Kommunale Tandpleje, da det er en fantastisk og robust stol, der let tilpasser sig alle mennesker som arbejder på tandklinikken.
Andre stole med fodbetjent højderegulering er InCharge med fodbetjening, InCharge Flex med fodbetjening, ReForm med fodbetjening og ReForm med fodbetjening og gribebøjle.
Classic stolen og dens ergonomiske sæde er yderligere grundlaget for en produkt serie af elegante og ergonomiske arbejdsstole, der hver især er tilpasset specifikke former for siddende arbejde.
Leder du efter en Classic stol til et specifikt behov, kan vi anbefale en Classic eller en Classic med gribebøjle hvis du skal bruge en kontorstol derhjemme eller på kontoret. Du kan se hele udvalget af Classic stole her eller du kan finde en stol der passer til netop dit behov her.
Hvordan adskiller Dynamostole sig fra andre sadelstole?
Vores stole går under betegnelsen sadelstole, men det er egentlig en lille smule misvisende.
Vi har taget udgangspunkt i menneskets fysiologi, og har således formet stolesæderne efter et menneskebækken for at opnå en optimal ergonomisk siddestilling. Som vores grundlægger Claus Lundsgaard siger, “er vores krop ikke skabt til at sidde ned”, han siger også, at “kroppen visner, hvis du ikke bevæger den”. Derfor har vi designet en enkel og elegant stol, der tilpasser sig kroppen og samtidig giver plads til at sidde aktivt og bevægeligt.
Andre sadelstole er formet som en hestesadel. Når du sidder på en hest, roterer dine ben ud og du får en opret ryg, hvilket er godt, men ofte overstrækker du ryggen, hvilket ikke er godt. Desuden udadroterer dine hofter, og det vil på sigt give dig smerter i hofteskålen. Du vil også opleve, at dine ben er mere låst, hvorfor du ikke har den samme bevægelsesfrihed.
Har du spørgsmål til produktet?
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis der er noget du er i tvivl om, eller hvis du har spørgsmål til produktet.
Send en mail til:
info@dynamostol.dk
Ring til:
+45 4675 0970
Vi har åben alle hverdage fra kl. 9.00 til kl. 16.00.
Prøv stolen gratis i 14 dage
Vi har erfaring med, at en ergonomisk arbejdsstol først viser sit værd, når du sidder på den i dit eget arbejdsmiljø. Derfor tilbyder vi altid 14 dages gratis prøveperiode.
Vælg den stol, der matcher dine behov – uanset om du ønsker en model til kontoret, klinikken eller hjemmearbejdspladsen. Læg stolen i kurven, og vælg “Prøv gratis” ved betaling. I prøveperioden kan du mærke, hvordan den aktive siddestilling styrker din ryg, aflaster nakke og skuldre og giver mere energi i hverdagen.
Er stolen ikke det rette match? Så henter vi den helt gratis – uden bøvl og uden skjulte gebyrer.
Med Dynamostol får du tryghed, kvalitet og den perfekte støtte til et sundere og mere effektivt arbejdsliv.
Læs mere om Prøv gratis her.
Materialeguide
ULD - Hallingdal 65, er et uld materiale designet af Nanna Ditzel. Det indeholder 70% uld og 30% viskose. Vi har valgt denne uld, da det er et meget slidstærkt materiale, der passer perfekt til vores stole, og som vi kan anbefale til både den private og offentlige sektor.
Hallingdal 65 er EU Ecolabel, Greenguard Gold, HPD og EPD certificeret.
Betrækket kan vaskes på uld program i maskinen, men skal trækkes i form efter vask og lægges til tørre på et håndklæde, dog kan de fleste pletter kan nemt fjernes med en god sæbe og en opvredet klud.
KUNSTSKIND - Compound, er det kunstskindsmateriale, der anbefales til de erhverv, hvor hygiejnen er højt prioriteret. Det er fremstillet af 100% polyuretan. Det er “Greenguard and Greenguard Gold” certificeret og fri for Ftalater. Det er det fortrukne betræk inden for dental og hospital.
Betrækket kan nemt rengøres med vandbaseret rensemiddel eller en tur i vaskemaskinen ved 60°.
MIKROFIBER - Comfort+, er et blødt og behageligt mikrofiber materiale, der minder lidt om ruskind. Det indeholder 88% polyester og 12% polyuretan. Dette betræk kan anbefales til alle erhverv også til hjemmet. Comfort+ er Oeko-Tex certificeret da det indholdet 37% genanvendte fibre.
Betrækket kan vaskes ved 60° i maskinen, med en krympning på 2%, dog kan de fleste pletter kan nemt fjernes med sæbe og en opvredet klud.
LÆDER - Victory læder, er et naturligt, blødt og robust materiale, som vi kan anbefale til både den private og offentlige sektor.
Læder er nemt at rengøre hvis du følger denne anvisning: Brug en 1/2 deciliter sæbe flager til en liter vand. Pisk sæbeflagerne i varmt vand. Når vandet bliver stuetemperatur, skal skummet påføres med en blød klud. Brug kun skummet og undgå blødgøring af læderet. Når læderet er tørt, poleres det med en blød, tør bomuldsklud.
Betrækket kan vaskes i vaskemaskinen. Ved 40° kryber det max 2,5% og ved 60° kryber det max. 4,5%. Vi anbefaler at betrækket hænges til tørre efter vask, det må ikke puttes i tørretumbleren.
Små pletter kan nemt fjernes med en opvredet klud med lidt sæbe på.
Størrelses guide
I tabellen nedenfor kan du se, hvilken siddehøjde vi anbefaler baseret på din højde:
Kvinder | Mænd |
Under 162 cm - Lav stol | Under 170 cm - Lav stol |
160 - 173 cm - Medium stol | 168 - 183 cm - Medium stol |
Over 170 cm - Høj stol | Over 180 cm - Høj stol |
Sådan måler du siddehøjden
For at måle siddehøjden korrekt skal du placere et målebånd på bagsiden af sædet og måle ned til gulvet. Vores stole fås i forskellige højder, så du kan finde den, der passer bedst til dig og dit arbejde.
Stole uden Flex i sædet:
- X-Lav: 35 – 43 cm (til arbejde i børnehøjde)
- Lav: 42 – 58 cm
- Medium: 48 – 68 cm
- Høj: 55 – 80 cm
Stole med Flex i sædet:
- Lav: 46 – 62 cm
- Medium: 52 – 72 cm
- Høj: 59 – 84 cm
Sådan vælger du den rigtige højde
Din ideelle siddehøjde afhænger af din kropshøjde og din arbejdsstilling. Som tommelfingerregel anbefaler vi en medium højde, hvis du fx er kvinde og måler omkring 168 cm.
Men der kan være undtagelser. Arbejder du f.eks. på en tandklinik eller et sted, hvor du sidder i en bestemt højde i forhold til patienter eller arbejdsstationer, bør du vælge en stol, der matcher din arbejdsstilling – ikke kun din højde.
Er du i tvivl om, hvilken stol der passer bedst til dig? Så kontakt os på tel.: 4675 0970 eller skriv til os på info@dynamostol.dk. – vi hjælper dig gerne!
Vigtige overvejelser
- Husk at tage dit arbejdsmiljø i betragtning, når du vælger stolens højde.
- Alle vores stole er højdejusterbare, så du kan tilpasse dem præcist til dine behov.
- På en ergonomisk arbejdsstol bør du sidde lidt højere end på en almindelig stol. Det skaber en mere åben vinkel ved hofter og knæ, hvilket sikrer en bedre ergonomisk arbejdsstilling og reducerer belastning på kroppen.

Classic fodbetjent med gribebøjle

Philip Lundsgaard
Ekspert i stole der giver en aktiv siddestilling.
Fordele
- Let at juster højden med foden for personlig tilpasning.
- Gribebøjlen gør det super nemt at flytte stolen rundt, så du ikke skal bøje dig.
Ulemper
- Gribebøjlen er ikke et ryglæn, men du kan godt læne dig tilbage.
- Du kan komme til at træde på fodbetjeningen, når du går, og så hæver stolen sig.