Hvorfor vælge en ergonomisk stol?

Ergonomiske stole, som dem vi laver hos Dynamostol, hjælper med at forebygge de smerter i ryggen, lænden, nakken og skuldrene, som desværre er alt for almindelige ”bivirkninger” af de mange timer, vi hver dag tilbringer siddende på vores arbejde. Men hvad er forskellen egentligt på en ergonomisk kontorstol og en ”almindelig” kontorstol? Og hvordan kan en stol være med til at forebygge smerter? Det har vi fået en fysioterapeut til at hjælpe os med at forklare, hans forklaring kommer her:
Hvordan skal man sidde på en kontorstol?
For at kunne vurdere og sammenligne forskellige stole i forhold til hinanden, må vi først have et bedømmelseskriterie. Til det vil jeg her bruge de anbefalede retningslinjer korrekt siddestilling, som jeg har beskrevet i ”Fysioterapeutens 5 råd til en ergonomisk korrekt siddestilling”.
Kort fortalt er det vigtigste kriterie for selve stolen, at den kan indstilles til en højde og position, der gør, at man sidder godt og stabilt med en bøjning i hoften på mellem 110 og 135 gr. Studier har vist, at dette er mest optimalt for ikke at lægge et unødigt, belastende tryk på lænden. (I dette indlæg vil jeg kun fokusere på selve stolen, hvis du har lyst til at læse flere råd om hvordan du indretter din arbejdsplads til en korrekt siddestilling, kan du læse mere her.)
De to vigtigste parametre for at undgå lænderygsmerter, når man sidder meget på en kontorstol er:
- At du kan have begge fødder solidt plantet på jorden.
- At du kan sidde med en åben vinkel i hoften. ”Åben vinkel” betyder som nævnt ovenfor en bøjning på 110-135 gr.
Udfordringen med en traditionel kontorstol
Almindelige kontorstole er ofte designet til at sidde med en 90 graders vinkel i hoften. For at sidde med en åben vinkel i hoften på en almindelig kontorstol, er man nødt til enten at sidde helt ude på kanten af sædet, eller tippe sædet meget frem. Problemet med den strategi er, at man enten kommer til at sidde på en meget lille understøttelsesflade, eller at man får tippet sædet så meget frem, at det føles som at sidde på en stejl kælkebakke. Det kræver derfor ekstra energi fra benene at holde dig ”oppe” på stolen og ikke glide ned hele tiden. Denne stilling er unaturlig og energikrævende, og kan være ubehagelig at sidde i, i længere tid.
Det ergonomiske design fra Dynamostol
Dynamostol har grebet ergonomien an på en ny måde, og udviklet en helt anden tilgang til kontorstole og måden at sidde på. Det revolutionerende design gør, at når du sidder på stolen bliver du understøttet af sædet under ballen og sædeknuderne, mens den særlige udformning gør, at der er plads til at benene naturligt kan pege i en retning ned mod gulvet. Dermed giver designet af sædet den åbne vinkel i hoften på mellem 110-135 gr, som er så vigtig, uden at man føler man glider ned af stolen.
Endvidere egner stolen sig godt til høje mennesker.

Til yderligere at understøtte en naturlig siddestilling har Dynamostol udviklet et fleksibelt sæde med ”flex-funktion”. Flex-funktionen gør, at sædet kan vippe 11° i alle retninger, det betyder at stolen følger dine bevægelser, når du sidder ved skrivebordet, eksempelvis hvis du skal dreje dig rundt eller række ud efter noget på bordet. Flex-funktionen gør det mere behageligt at sidde på stolen i længere tid, fordi stolen så at sige følger dig og dine bevægelser – i stedet for at du skal tilpasse dig stolen.
Den naturlige, smertefri siddestilling
Den åbne vinkel i hoften på 110-135 gr er så vigtig for kroppen, fordi den gør at man nemmere kan sidde med en mere naturlig, ret stilling, som mindsker tryk på ryghvirvlerne i lænden. Det gode ved denne mere naturlige stilling er, at resten af rygsøjlen også er i en bedre position, hvilket yderligere mindsker risikoen for at udvikle smerter i skulder og nakke.
Når man sidder med en åben vinkel i hoften og en ret stilling i lænden, kan den øvre del af rygsøjlen, nakken og skuldrene nemlig uden besvær sidde ergonomisk korrekt. Forestil dig et hus hvor væggene er skæve. På dette hus vil taget også sidde skævt, med mindre man gør meget for at korrigere det. Hvis man tvinger kroppen til at korrigere for en dårligt stilling i lænden, vil man med tiden slide unødvendigt på kroppens led, fordi de skal bevæge sig på en måde, de ikke er designet til. Når man ser det for sig på denne måde, er det ikke svært at forestille sig, hvordan en forkert siddestilling i hoften kan forplante sig til smerter hele vejen op langs ryggen til skuldre- og nakkesmerter eller spændingshovedpine.
At sidde på en Dynamostol kan være underligt i starten. Specielt hvis du har siddet længe på en almindelig kontorstol, skal din krop og dine muskler lige have en chance for at vende tilbage til den naturlige siddestilling. Men som man siger, ”al begyndelse er svær”, så bliv ikke afskrækket af det.
Når du køber en Dynamostol, får du ikke bare en fantastisk stol, der er designet til at du sidder optimalt, så du mindsker risikoen for lænderygsmerter. Du får også vejledning og tips til, hvordan du sidder rigtigt på din stol, hvordan du indretter dit skrivebord rigtigt, samt en række øvelser du kan bruge til at styrke musklerne omkring hofte, lænd, skuldre og nakke.
Af Fysioterapeut Bjarke Bech Villadsen