Den første øvelse af fire : Lændeøvelse - Seated Good Morning

I denne serie med strækøvelser viser fysioterapeut Bjarke Bech Villadsen 4 øvelser, som kan hjælpe dig til at blive mere produktiv i dit arbejde og generelt føle dig bedre tilpas i hverdagen.

Øvelserne kan laves i løbet af arbejdsdagen, eller når du kommer hjem. 

Denne første øvelse, som hedder Seated Good Morning, styrker lænden og er derfor god mod begyndende lændesmerter. Det er en meget enkel øvelse hvor man sidder på sin stol og skiftevis læner sig frem og retter sig op i rolige gentagelser. Al bevægelse foregår i hoften og det er vigtigt at lænden holdes strakt.

I videoen viser Bjarke præcis hvordan du skal sidde på stolen og lave øvelsen for at få mest muligt gavn af den. Øvelsen styrker musklerne ved lænden, hvilket hjælper dig til en sund og rank ryg. 

Denne strækøvelse er den første øvelse af fire som Bjarke anbefaler. Du kan se alle videoerne med kontorøvelser her.

Selvom disse øvelser kan være med til at afhjælpe smerter og ubehag i lænden, er det lige så vigtigt at sidde godt når du sidder og arbejder. Derfor har Bjarke også lavet en guide til en god siddestilling på kontoret du kan læse her.

I videoen sidder Camilla på en InCharge Office med betræk i lysegrå uld.