Ergonomiske kontorstole

Kvinde sidder på en InCharge Office betrukket med lysegrå Hallingdal uld fra Kvadrat. Hun sidder på et kontor og arbejder ved sin IMac.

Den perfekte
kontorstol

til dig der har valgt det sunde liv
Ønsker du at sidde sundt og aktivt?

Det bedste du kan gøre for dig selv og dine kollegaer, er at skabe et godt arbejdsmiljø med nogle gode og sunde værdier, som giver mere energi og glæde på kontoret.

I kan få kontorstole på prøve og opleve en ny og bedre måde at sidde på. Stolene er enkle og elegante og super nemme at indstille.

Desuden vil I opleve følgende:

  • Stolen giver en sund og varieret siddestilling ved stillesiddende arbejde.
  • Det er super nemt manøvrere rundt på kontoret, da hjulene kører som en drøm - det er nemt at trille over til en kollega, hvis man har et møde.
  • Stolen fylder meget lidt, og derfor er optimale til kontoret, da de nemt placeres under bordet, når de ikke bruges.

Marias oplevelse med InCharge Flex

Hvilke kontorstole kan du vælge imellem til kontoret

Vi har tre grundmodeller af ergonomiske kontorstole du kan vælge mellem.

InCharge, ReForm og Classic

Nedenunder kan du læse lidt de forskellige stole. Du er altid velkommen til at ringe til os på 4675 0970 eller skrive til os på info@dynamostol.dk, hvis du har spørgsmål i forhold til hvilken højde der passer til dig eller hvilket betræk du kan vælge imellem. Eller måske du vil høre om hvordan det fungerer med 'Prøv en stol gratis'.

InCharge office, kontorstol, betrukket med hvid Hallingdal uld, fra Kvadrat
InCharge Office

InCharge er designet af Nanna Ditzel i 1993, og er en revolution inden for ergonomiske kontorstole. InCharge er designet til, at du skal være i kontrol over din arbejdssituation. Stolen tager udgangspunkt i menneskets anatomi, derfor er sædet formet efter et bækken så det passer perfekt til en ergonomisk sidde position hvor din rygsøjle får en naturlig s-kurve, så du ikke falder sammen i ryggen som det ofte sker på en almindelig kontorstol. Der er desuden fokus på at gøre det nemt at manøvrere stolen rundt og at støtte kroppens behov for at være i bevægelse, selvom man sidder mange timer foran skrivebordet.

InCharge Office til kontoret
ReForm Office, kontorstol, betrukket med hvid Hallingdal uld, fra Kvadrat
ReForm Office

ReForm er designet minimalistisk og elegant, men samtidig er den ergonomisk og understøttende i sin funktion. Designet lægger op til en aktiv og behagelig siddestilling, og bidrager dermed til at forebygge arbejdsskader som smerter i lænd, nakke og ryg. Alt sammen smerter der kan opstå ved udfordrende arbejdsstillinger eller arbejde, hvor du sidder ned længe ad gangen.

ReForm Office til kontor
Classic, kontorstol, betrukket med hvid Hallingdal uld, fra Kvadrat
Classic

Classic stolen er den første model, der blev designet hos Dynamostol. Det er grundlægger Claus Lundsgaards bud på en ergonomisk kontorstol. Stolen har i mere end 35 år hjulpet mange mennesker til en bedre hverdag med en mere aktiv siddestilling. De bløde og letløbende hjul gør det desuden nemt at bevæge sig rundt. Classic stolen vil være et naturligt valg for dig, der ønsker et ergonomisk værktøj, som kan danne grundlag for et sundt arbejdsmiljø.

Classic til kontor

Hvordan skal din stol se ud?

Du har mulighed for at designe din egen ergonomiske kontorstol. Du har mulighed for at vælge en sortlakeret eller i aluminium. Du har mulighed for at vælge mellem forskellige typer betræk og farve. Du kan vælge om du vil have en stol med fleksibelt sæde, og om der skal være gribebøjle på stolen.

InCharge Office Flex - kontorstol - sædet er betrukket med Hallingdal uld, fra Kvadrat.
Kontorstole med Flex-funktion

Flex funktionen er udviklet af en hollandsk fysioterapeut. Det er en unik funktion, der giver dig mulighed for at styrke din core, mens du sidder ned. Flex funktionen betyder at sædet kan vippe 11 grader i alle retninger, så sædet følger dine bevægelser og støtter dig i udfordrende arbejdspositioner. Det er en unik mulighed for at skabe fleksibilitet og balance i kroppen. 

Læs mere om Flex og se vores intro video her. 

Kontorstole med Flex-funktion
InCharge Office sort - sædet er betrukket med sort Hallingdal uld, fra Kvadrat
Sortlakeret kontorstole

Passer sort bedre ind i din indretning, så kan vi tilbyde InCharge Office i en sortlakeret udgave.

Sortlakeret kontorstole
ReForm Office - kontorstol - sædet er betrukket med sort Hallingdal uld fra Kvadrat
Kontorstole med gribebøjle

Gribebøjlen skal ikke betragtes som et ryglæn, men som et praktisk håndtag, som du kan gribe fat i, når du vil flytte stolen.

Kontorstole med gribebøjle
ReForm Disc | Kontorstol betrukket med sort Hallingdal uld fra Kvadrat
Ergonomiske standard kontorstole
Standard kontorstole

Derfor skal du købe Dynamostols ergonomiske kontorstol

En ergonomisk kontorstol tager udgangspunkt i dine behov, når du skal sidde ned i mange timer og arbejde. Vores ergonomiske kontorstole har et enkelt og minimalistisk look, og de passer derfor ind i enhver indretning, og kan styles efter smag og behag. Leder du efter en kontorstol, der er god for ryggen, er Dynamostol ergonomiske kontorstole et rigtig godt valg.

En ergonomisk kontorstol er kendetegnet ved nogle simple og logiske karakteristika:

• Ergonomisk møder du et optimalt arbejdsredskab.
• Kontorstolen er behagelig og giver mulighed for at være fysisk aktiv
• Det særlige design gør, at stolen er let at håndtere og komme af og på.

Forskellen på en sadelstol og en ergonomisk kontorstol

Andre ergonomiske kontorstole er lavet som en hestesadel og kaldes derfor sadelstole. Du vil umiddelbart fornemme, at du sidder behageligt. Men sadlen er som udgangspunkt skabt til en hesteryg, hvor rytteren er i bevægelse - på en sadelstol er der ingen naturlig bevægelse, som hjælper til at spænde op i ben, mave, ryg og skuldre.

I stedet for belaster du dine hofter i en unaturlig udad rotation, som på længere sigt kan være skadelig og give ubehagelige smerter i hofteleddene. Det er netop dette, som vi hos Dynamostol ønsker at gøre op med. Vi skaber derfor ergonomiske kontorstole, der er gode for ryggen, idet de inviterer til en aktiv sidestilling.

Vælger du en traditionel kontorstol med ryglæn og armlæn, bliver du passiviseret og mister muskelkraft og energi. Du synker sammen og belaster ryg, skuldre og nakke, men frem for alt sænker du dit kredsløb - dette sker naturligvis ikke med en ergonomisk kontorstol uden armlæn fra Dynamostol.

Hvornår skal du vælge en ergonomisk kontorstol til kontoret?

Er du så heldig, at du har et hæve/sænke bord, så vil den bedste ergonomiske kontorstol give dig en åben vinkel i hofte og knæ. Din ryg bliver naturligt rettet op når du sidder på denne måde og musklerne i den nedre del af ryggen bliver aktiveret. På den måde får du det bedste fra både kontorstol og ergonomi. Er du i tvivl om, hvordan du vælger den rigtige, står vi altid klar til at hjælpe dig og tilbyde dig den bedste kundeservice.

Arbejder du ved et bord uden hæve/sænke funktion er den bedste ergonomiske kontorstol den, hvor du ubesværet kan få lårene ind under bordet. Det kan betyde, at du kommer til at sidde lidt lavere end tiltænkt. Du har mulighed for at kompensere ved at sætte det ene ben bagud, således at knæet peger nedad. Derved strækker du den nederste del af ryggen, og får en langt bedre arbejdsstilling end på en traditionel kontorstol. En anden mulighed kan være, at du sætter 4 klodser under bordbenene, og dermed hæver bordet det antal centimeter, der er behov for. Derved opnår du et rigtig fint arbejdsbord hvor hæve/sænke funktionen blive mindre relevant.

Samarbejde med fysioterapeut

Når du ønsker at blive særligt udfordret, har vi i samarbejde med den Hollandske Fysioterapeut Wim Don, udviklet en kontorstol med Flex funktion. Flex betyder fleksibel, hvilket vil sige, at sædet er bevægeligt. Som bruger har du præcis samme fornemmelse som når du sidder på en pilates bold, dog har du fordelene ved at stolen ikke triller væk og du sidder på et perfekt udformet sæde.

Du tænker måske ”...sådan en kontorstol kan jeg ikke bruge som kontorstol” men det kan du! Og du vil elske at blive aktiveret, i modsætning til at sidde passivt med ryglæn og armlæn der kun gør, at du IKKE kan bevæge dig frit.

Hvilken model skal du vælge?

Når man præsenteres for Dynamostols design-kontorstole; InCharge, Classic og ReForm kan man godt blive i tvivl om, hvilken model man skal vælge. Som udgangspunkt er de ergonomiske principper ens for alle tre kontorstole og passer til et hvilket som helst ergonomisk kontor. Det handler mere om, hvilken stol der passer præcis til dig. Vi har nogle erfaringer, som vi gerne vil dele, dog skal de betragtes som pejlemærker og ikke som nogen eksakt facitliste.

• Har du korte ben, og er du ikke specielt høj siger vores erfaring at Classic/ReForm muligvis er at foretrække.

• Hverken InCharge, Classic eller ReForm er brede stole, tværtimod, men Classic/ReForm er en anelse smallere end InCharge, det betyder at du kan sidde med næsten helt samlede ben. Det har ikke nogen ergonomisk betydning men er udelukkende af hensyn til hvad du synes om.

• Generelt set skal du sidde højere end på en traditionel stol, men du skal ikke sidde så højt at forhøjningen fortil på sædet presser unødigt på dit skamben.